Handelsebetingelser

Betaling

A/S J.N. Bech modtager betaling via følgende betalingskort: Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard samt bankoverførsel. Ved betaling med betalingskort vil beløbet først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Ved betaling med bankoverførsel sendes ordren først, når betalingen er registreret. Det kan ofte tage en ekstra dag.

 

Handel med sikkerhed

A/S J.N. Bech krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

 

Levering

A/S J.N. Bech sørger for at arrangere levering med fragtmand til modtagers adresse (med mindre andet angives ved bestillingen). Ordren ekspederes normalt inden for 24 timer med undtagelse af helligdage. Herefter modtages ordrebekræftelse med leveringsdato, da alt specialproduceres efter bestilling. Leveringstid er vejledende på hvert enkelt produkt.
Rettidig levering forudsætter, at fragtfirmaet overholder sine normale leveringstider.

Skulle varen blive forsinket, vil du få besked herom pr. email eller telefon. Såfremt der opstår forsinkelser hos fragtfirmaet, kan A/S J. N. Bech ikke drages til ansvar for forsinkelserne.
Der leveres ikke til Færøerne, Grønland og udlandet uden forudgående særaftale mellem kunde og A/S J.N. Bech.

 

Leveringspris

Prisen for levering Kr. 525,- inkl. moms . Afhentning hos A/S J.N. Bech, Hjaltesvej 23, 8960 Randers SØ er gratis.

 

Reklamationsret

A/S J.N. Bech yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles A/S J.N. Bech indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder A/S J.N. Bech returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

 

Reklamation

Ved fejl, mangler eller manglende levering bedes henvendelse rettes til:

A/S J.N. Bech
Hjaltesvej 23
8960 Randers SØ
Tlf.: +45 8642 1633
Email: in@jnbech.dk

 

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter eller forudbetalte varer, som afbestilles før produktion, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og A/S J.N. Bech har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

 

Fortrydelsesret

Der er ikke fortrydelsesret på J.N. Bechs produkter, da de er specialfremstillede iht. Forbrugeraftaleloven §18, stk. 2, nr. 3.
Produkterne fremstilles efter angivet bestilling og kan derfor ikke returneres eller ombyttes.
Der er 24 timers fortrydelsesret efter ordren er lagt.

 

Personlige oplysninger

Ingen personlige oplysninger, der registreres hos A/S J.N. Bech, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis i A/S J.N. Bech’s database. Oplysningerne vil kun blive anvendt af den til hver en tid gældende ejer af A/S J.N. Bech og dennes medarbejdere.
Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil, som gemmes på din egen PC. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg. Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne.

Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Selve “kontrakten” (købsaftalen) lagres ikke hos A/S J. N. Bech på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status.

Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!

Man kan desuden valgfrit få sin emailadresse optaget på en mailingliste hos A/S J.N. Bech, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra A/S J.N. Bech. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes, som man ønsker.

Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang det ønskes .