Afrundede Hjørner på Spejl
Den organiske form har de senere år præget både design og udtryk på spejle.
Hvor det længe har været det runde udtryk, som man ønskede, er tendensen gået mere over i de afrundede hjørner, som varierer ud fra størrelsen på radius.
På dette fine badeværelse er et klassisk enkeltspejl tilføjet afrundede hjørner, som skaber både blikfang og et eksklusivt udtryk til indretningen.
Vi tilbyder altid at tegne disse spejle op, da faconen ændrer sig meget ud fra størrelsen på de afrundede hjørner.
Spejlet er påmonteret skjulte beslag, så det svæver let fra væggen.
På samme badeværelse er valgt en brusevæg i den riflede Visio Sun kombineret med messing klemmebeslag. Vi producerer løsningerne på specialmål.